Fleuriste in Copenhagen, Denmark
I got a new assignment from a client, to develop an impressive wall of flowers for a showcase. All nuances in the white silk material is beautifully balanced as I create the composition of every flower.
All petals are cut by hand and I have used my tools to give it structure and volume.
This is just a glimpse of the day’s work. See the final result on the site in late august.
Read more about me and my work here
My work as artificial flower designer has really gained speed in the last few years.
I have been working on lots of different ideas, and I have been developing my business as well as meeting lots of wonderful people on my way.
Follow me on instagram for the latest updates of my world of flowers and other projects.
Read more about me here
Af Maria Kentorp Foto: Mie Hee Christensen / Børsen
Metaltrappen op til værkstederne på Skabelonloftet er så lang og så højdeskrækindjagende,at man virkelig skal ville opstigningen. Det vil Effi Pingel Schmidt. Hun vil sine blomster af silke, pels og perler så inderligt, at hun er blevet til Danmarks eneste fleuriste, et uddøende fag hun har sat sig for at gøre uundværligt. Og hun har fundet sig et lille, fint, råt og koldt værksted på etagen højt over en gammel B&W hal, hvor hun sidder og udvikler kunstige blomster efter fyraften tre aftener om ugen.
“Jeg er alt for social til at sidde alene hjemme med arbejdet alligevel,” siger hun, der er kommet ilende fra sit fuldtidsjob som skrædder på Operaen, hvor hun netop nu syr kostumer til forestillingen Lohengrin. Fra hendes egen blomsterbusiness leverer hun flora til bl.a. Ole Yde Copenhagen, Danmarks Radio og private kunder.
Skabelonloftet er et kollektiv af kreative kræfter, der ud over prøvelsen af en industritrappe deler kaffemaskine, fællesrum og udsigt
over siloer, kraner og vand. Her regerer folk som arkitekter, musikere, en guldsmed, en tekstildesigner og en brodøse — sidstnævnte deler Effi Pingel sine 16 kvadratmeter med. De fleste fyrer både for sig selv og gråspurvene i små kakkelovne, og hvis alt går vel, kan fleuristen snart hejse sin egen kakkelovn op i kranen i gavlen af bygningen.
Svigermors adgang
Det var ikke, fordi hun henslæbte hele sin barndom bag en symaskine. Det var faktisk først en ungdomskæreste, der åbnede døren ind til teaterverdenen og dermed kostumerne, hattene og de yndige blomster. Eller rettere hans mor. Hun var teaterskrædder og lod hende
sidde eftermiddag på eftermiddag og hjælpe til på værkstedet på Det Kongelige Teater.
“Jeg blev hurtigt suget helt ind i den verden. Jeg syntes, det var helt fantastisk, at man kunne have det som sit job at sy alt fra hatte til dansekjoler. Jeg elsker den verden,” siger Effi Pingel, der dog ikke tog den lige vej til teaterkulisserne, men fik sig på sine forældres mere eller mindre direkte opfordring en ’rigtig’ uddannelse som grafiker først.
Form og historie
Men kærligheden til teatrets verden voksede mere og mere med alle sine kringelkroge af kunst, håndværk, karakterer, ambitioner tilsat det brede samarbejde mellem en masse fag. Til sidst måtte hun have en læreplads som skrædder. “Men du har jo aldrig syet noget?” konstaterede chefen på Det Kongelige Teater, da jeg spurgte til mine chancer,” siger Effi Pingel med et smil.
Det var jo så sandt, som det var sagt, men ind ville hun i den stilling, som hundredevis af piger søgte, så hun fik en reklamefotograf til at tage et lækkert billede af det eneste færdige stykke tøj, hun nogensinde havde syet: En kæmpe tornurekjole fra hendes tid på en etårig tilskæreruddannelse.
Kunsten at lave falske blomster
Som en af de eneste i Danmark laver dameskrædder Effi Pingel Schmidt kunstige blomster af silke.
Tekst: Rikke Gundersen Foto: Thomas Steen Sørensen
En hvid pude af skumgummi ligger på bordet. Hun lægger et af silkestykkerne på puden og holder i kanten af stoffet, mens hun med den anden hånd tager et såkaldt kugleværktøj. Det aflange værktøj består af et træskaft og en jernstang med en rund kugle for enden.
Hun presser den varme jernkugle ned mod silken og hiver i kanten af stofstykket. Jo flere gange hun gør det, jo mere begynder det lille, lilla udklippede silkestykke at ligne et kronblad med former.
Effi Pingel Schmidt sidder i sit værksted på Refshaleøen på Amager og er i gang med at lave en fantasifuld lilla silkeblomst. I sin fritid har hun en helt speciel beskæftigelse, som – af hvad hun ved – kun én anden i Danmark har. Hun er fleuriste. Et job som består i at lave kunstige blomster, hvor hvert et blad i blomsterknoppen er nænsomt forarbejdet, formgivet og til sidst smukt sammensat.
Sælger til filmindustrien
”Det er et meget poetisk håndværk. Når man kan de grundlæggende teknikker, kan man lave mange smukke blomster. Man kan lave dem meget naturalistiske eller meget fantasifulde ved for eksempel at give en rose prikker, stjerne eller skøre farver,” siger den 40-årige fleuriste, som sælger sine blomster til filmindustrien, modebranchen og teatre.
Når alle bladene er formet, og siderne er rundet med en opvarmet urtekniv, begynder Effi Pingel Schmidt at opbygge blomsten. Hun tager et bundt støvdragere som ligner blomsterstøv. Udenom fastgør hun bladene et for et.
”Man skal vide lidt om, hvordan en blomst er bygget op. Jeg starter ofte med tre blade inde i midten, som danner en knop. Det næste lag blade fastgøres ud for de huller, hvor to blade mødes. Og sådan fortsætter man,” siger fleuristen, mens hun med en sikker hånd limer og snor rundt om hvert enkelt blad med tråd for at fastgøre dem.
I mellem hver runde af blade klipper hun det overskydende stof af i midten, da det ellers fylder for meget.
”Det er vigtigt, at man bruger lim på bladene hele tiden, ellers falder blomsten fra hinanden, når man til sidst klipper stilken af for at afslutte blomsten,” forklarer hun.
”Det var som en skattekiste”
Effi Pingel Schmidt arbejder som freelance dameskrædder og bruger mindst tre aftener om ugen på blomsterjobbet ved siden af. Interessen for de kunstige blomster startede, da hun i 1995 lærte daværende fleuriste, Madeleine Schnack at kende.
”Hun introducerede mig til sit arbejde, og det skabte straks stor interesse og fascination. Ud over det at kunne skabe et helt personligt og unikt udtryk i blomsterne, synes jeg også, at værktøjet er fantastisk. Det er mange hundrede år gammelt og fungerer stadig upåklageligt,” fortæller Effie Pingel Schmidt, som ofte sad efter arbejde for at blive lært op.
Ud over kugleværktøjet bruger en fleuriste også en standse- og en pressemaskine. Standsemaskinen er den, man starter med, hvis man skal skære blade ud af stoffet. Man lægger silken på en plade, ovenpå placerer man standseværktøjet, som kan sammenlignes med en småkageform. En skarp jernform, som skærer stoffet over, når standsemaskinen presses ned oven på værktøjet.
Effi Pingel Schmidt har endnu ikke en standsemaskine, så udskæringen af bladene foregår i hånden. Den er dog på vej. Til gengæld har hun erhvervet sig en række forskellige forme, så hun snart kan trykke alverdens blade. Ligeledes har hun en pressemaskine med tilhørende presseværktøjer.
”Hvis man vil have linier i sine blade, lægger man bladene et for et ned i jernformen, som bliver presset sammen af maskinen. Når formen er varm, får bladet de linier eller den struktur, som er i formen,” forklarer hun.
Værktøjerne fik hun for nogle år siden fra Danmarks Radio. Ved at opsøge landets teatre og gennem et utal af søgninger på nettet fik hun kendskab til, at Danmarks Radio var i besiddelse af de unikke værktøjer, som ville gøre livet som flueriste nemmere. Hun kontaktede tv-stationen, og da de skulle flytte fra Søborg til tv-byen på Amager fik Effi Pingel Schmidt lov at få hendes guld.
”Det var som en skattekiste for mig,” fortæller hun.
Håber på eksport
På den ene væg på værkstedet på Refshaleøen står en reol fyldt med tunge kasser. Her står de over 500 værktøjer i forskellige former, som Effi Pingel Schmidt fik fra Danmarks Radio. En form ligner et ahornblad, en anden en orkide. Også rosenblade, bellis og et utal af andre blade er at finde i kasserne.
”Når man først kan grundteknikkerne, er det sjovt hele tiden at udvikle noget nyt. Jeg prøver hele tiden at forny mig og at afprøve nye materialer og former,” siger hun.
På værkstedet er der mange andre kreative folk. Når hun ser andre arbejde i forskellige materialer, kan det skabe inspiration til, at hun selv afprøver materialet som materiale til kunstige blomster. Grundstoffet som fleuriste er silke, men Effi Pingel Schmidt har også lavet blomster i læder, papir, fjer, perler og pels. Inspirationen til at tænke nyt kommer også nogle gange fra naturen, når hun går på en mark og ser en ny farve.
For at blive endnu bedre til kunsthåndværket tog Effi Pingel Schmidt i 2013 et halvt år til Paris, hvor hun arbejdede på et lille fransk fleuriste atelier. Her arbejdede hun med udvikling af forskellige accessories til modehuse som Dior, Christian Louboutin og Galliano. Og da hun kom hjem sidste år, satte hun for alvor gang i sine egne drømme om at leve af at lave kunstige blomster.
”Markedet er ikke så stort herhjemme, men jeg håber på at kunne eksportere til udlandet på den lange bane. Salget foregår indtil videre meget mund til mund, men jeg er i gang med at få lavet en hjemmeside for at blive mere synlig og indtil videre kan man følge mig på Facebook og Instagram under Effi Pingel,” fortæller hun.
Fremtidig vision
Effi Pingel vil gerne fremadrettet arbejde med større og mere konceptorienterede løsninger som fx vinduesdekorationer, kunstinstallationer eller ved udstillinger. Foruden dette har Effi Pingel store drømme om at komme til at arbejde sammen med andre kunstnere, både i ind- og udland. På den måde får man ny indput og kan måske være med til skabe kunst med nye dimensioner.
Vision Statement
In the future Effi Pingel would like to work on larger projects, concepts and solutions which could include window and facade decorations, art hubs and art exhibitions. Effi Pingel also dreams about working with other artists both in Denmark and overseas, so she can get inspiration, input and that way develop her art in different and new dimensions.
À l’avenir
Effi Pingel voudrait se confronter à des projets conceptuels de plus grande échelle pour des vitrines, des installations artistiques ou des expositions. De plus, Effi Pingel nourrit des rêves de collaboration avec d’autres artistes, que ce soit au Danemark ou à l’étranger. Elle aime s’inspirer de nouvelles approches et ainsi atteindre de nouvelles dimensions dans sa pratique artistique.
Read more about me and my work here
Vores land er kendt som en stolt og traditionsrig designnation. Produkter og idéer, der er “Made in Denmark”, er ofte lig med kvalitet og godt håndværk.
Effi deltog i årets tv-programserie på DR1 i foråret 2016.
Syv kunsthåndværkere dyster mod hinanden i DR1’s nye programserie, “Made in Denmark”. Vært Ane Cortzen, der selv er design- uddannet, håber, at programmet kan inspirere seerne til selv at prøve kræfter med kreativiteten.
Fakta
Danmark er kendt for smukt design og kreativt kunsthåndværk ude i verden, men hvad er det egentligt, vi kan? I den nye programserie “Made in Denmark” kigger tv-vært Ane Cortzen syv danske kunsthåndværkere over skulderen og udfordrer dem til at prøve hinandens materialer af.
Fælles for de deltagende kunsthåndværkere er, at de har forfulgt deres drøm og passion for faget og gjort deres kreativitet til en levevej.
– Man kan ikke andet end at blive sindssygt inspireret af de her mennesker. Måden, de arbejder med deres materialer på, de redskaber, de bruger, og deres gåpåmod, som har bragt dem så langt, selv om det har været benhårdt, siger Ane Cortzen.
I hvert program er en af de syv kunsthåndværkere lærermester for resten af holdet, som så skal producere et stykke brugskunst i læremesterens foretrukne materiale. Ham, der normalt arbejder med læder, får lov til at prøve den svære kunst at puste glas, og hende, der til dagligt drejer ler, skal pludselig prøve kræfter med træhåndværket.
I anden sæson blev der arbejdet med følgende håndværk: Træ, sølv, beton, keramik, horn, messing og silke.
Og det bliver sjovt, garanterer Ane Cortzen, for selv om de mestrer deres eget materiale, kommer de på udebane, når de får hænderne i noget helt nyt.
– De kommer lidt på dybt vand, men det har været meget inspirerende at se, at selv om de ikke har prøvet at arbejde med det før, går de til opgaverne med en grundlæggende kreativitet, som kommer fra deres eget fag. De er jo ikke amatører, og det bidrager til en større idérigdom og skæv tilgang til opgaverne, end en mand fra gaden måske ville have, siger hun.
