Af Maria Kentorp Foto: Mie Hee Christensen / Børsen
Metaltrappen op til værkstederne på Skabelonloftet er så lang og så højdeskrækindjagende,at man virkelig skal ville opstigningen. Det vil Effi Pingel Schmidt. Hun vil sine blomster af silke, pels og perler så inderligt, at hun er blevet til Danmarks eneste fleuriste, et uddøende fag hun har sat sig for at gøre uundværligt. Og hun har fundet sig et lille, fint, råt og koldt værksted på etagen højt over en gammel B&W hal, hvor hun sidder og udvikler kunstige blomster efter fyraften tre aftener om ugen.
“Jeg er alt for social til at sidde alene hjemme med arbejdet alligevel,” siger hun, der er kommet ilende fra sit fuldtidsjob som skrædder på Operaen, hvor hun netop nu syr kostumer til forestillingen Lohengrin. Fra hendes egen blomsterbusiness leverer hun flora til bl.a. Ole Yde Copenhagen, Danmarks Radio og private kunder.
Skabelonloftet er et kollektiv af kreative kræfter, der ud over prøvelsen af en industritrappe deler kaffemaskine, fællesrum og udsigt
over siloer, kraner og vand. Her regerer folk som arkitekter, musikere, en guldsmed, en tekstildesigner og en brodøse — sidstnævnte deler Effi Pingel sine 16 kvadratmeter med. De fleste fyrer både for sig selv og gråspurvene i små kakkelovne, og hvis alt går vel, kan fleuristen snart hejse sin egen kakkelovn op i kranen i gavlen af bygningen.
Svigermors adgang
Det var ikke, fordi hun henslæbte hele sin barndom bag en symaskine. Det var faktisk først en ungdomskæreste, der åbnede døren ind til teaterverdenen og dermed kostumerne, hattene og de yndige blomster. Eller rettere hans mor. Hun var teaterskrædder og lod hende
sidde eftermiddag på eftermiddag og hjælpe til på værkstedet på Det Kongelige Teater.
“Jeg blev hurtigt suget helt ind i den verden. Jeg syntes, det var helt fantastisk, at man kunne have det som sit job at sy alt fra hatte til dansekjoler. Jeg elsker den verden,” siger Effi Pingel, der dog ikke tog den lige vej til teaterkulisserne, men fik sig på sine forældres mere eller mindre direkte opfordring en ’rigtig’ uddannelse som grafiker først.
Form og historie
Men kærligheden til teatrets verden voksede mere og mere med alle sine kringelkroge af kunst, håndværk, karakterer, ambitioner tilsat det brede samarbejde mellem en masse fag. Til sidst måtte hun have en læreplads som skrædder. “Men du har jo aldrig syet noget?” konstaterede chefen på Det Kongelige Teater, da jeg spurgte til mine chancer,” siger Effi Pingel med et smil.
Det var jo så sandt, som det var sagt, men ind ville hun i den stilling, som hundredevis af piger søgte, så hun fik en reklamefotograf til at tage et lækkert billede af det eneste færdige stykke tøj, hun nogensinde havde syet: En kæmpe tornurekjole fra hendes tid på en etårig tilskæreruddannelse.
